onsdag den 18. februar 2009

Forår er på vej

Trods finanskrise og nedgang i detailhandlen må vi her hos Tibberup Høkeren, sige at vi er rigtig glade for den velkomst vi har fået af jer kunder i vores nye og større butik.

Vi er positivt overrasket og rigtig glade for alle jeres umiddelbarer reaktioner. Og vi er derfor endnu ikke færdige med at male og sætte i stand, der har simpelthen været alt for travlt - tak for det!

Vi er konstant på jagt efter nye varer til jer kritiske kunder, og der kommer nogle spændende nyheder her i løbet af foråret. Dels lamperne fra Tyskland, der gerne snart skulle dukke op. Vi er meget overrasket over jeres reaktioner på vores udvalg af lamper, og det har så bekræftet os i at der også må være behov for anderledes lamper fra 30-40'erne, og her kommer de tyske lamper virkelig til sin ret. Glæd jer til de er i butikken om en lille måneds tid - forhåbentligt!

Udover lamper har vi været ude og kigge på fliser og klinker. Vi har jo længe skrevet på hjemmesiden at vi har fliser og klinker i sortimentet, men vi har haft rigtig svært ved at finde stabile leverandører. Det håber vi er lykkedes nu. Vi håber meget omkring påske tid at have nogle spændende og super flotte klinker og franske fliser i butikken, så I kan komme forbi og få inspiration. Det er meningen at flere af disse skal kunne bruges udendørs, men det skal vi nok gøre mere opmærksom på, når vi ved noget mere fra leverandøren.

Ellers så udvider vi vores eksisterende sortiment med hyldeknægte i støbejern, flere knopper til skuffer og skabe. Vi har fået super flotte dørgreb i chrom og bakelit igen til jer der søger bygningsdetaljer fra 30-40'erne, og så har vi også været heldige at finde nogle nye dørhammere.

Der er derfor fortsat god grund til at kigge forbi i Helsingør.

Vi glæder os til at se dig.

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren