torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul og godt nytår

Så er julen lige ved og næsten ... Vi siger tak for i år i aften kl. 18, hvor butikken lukker.

Tibberup Høkeren åbner ikke igen før onsdag den 5. januar.

2010 har været et meget spændende år. Vi har heldigvis fået rigtig mange nye og trofaste kunder, ligesom vi er rigtig glade for at gense alle jer der trofast kommer i butikken i Helsingør, men som har fuldt os både i Humlebæk og sidenhen i kælderen hvor vi lå tidligere.

2010 har også budt på endnu flere nyheder indenfor sortimentet. Vi har fået nye lamper, lampedele og skærme. Der er kommet flere dørgreb og andre produkter indenfor isenkram - f.eks. sikkerhedskæder, kroge, knager og vridere.

Vi har hele året være på jagt efter de gode ting, der har lige det ekstra eller en god historie at fortælle, altid med bagtanken, har vi haft tradition for dette. F.eks. har vi fundet en utrolig flot støvlknægt i olieret eg, vores traditionelle juletræsfod i støbejern og vores fantastisk lækre karklude i bambus fibre fra Ekelund. Altsamme moderne udgaver af brugsting som vi har generationers traditioner for at bruge i vores dagligdag.

2010 har også budt på udviddelse indenfor maling, her har vi fået sortimentet med pigmenter på plads, ligesom vi har med pensler og oliemalingen. Når vi taler om maling oplever hele verden lige nu en meget stor efterspørgelse på vegetabilsk terpentin, derfor vil vores udsalgspris på netop denne vare givetvis bliver justeret op til flere gange i løbet af 2011, for år efterspørgelsen stiger - stiger prisen også. Ligenu får vi leverance fra så eksotisk et land som Brasilien, men vi ved ikke hvor stabil leverance vil være, derfor kan det være vi skal andre steder hen - verden er jo på forunderligvis ved at blive mindre og mindre på grund af varenes bevægelighed.

Vi glæder os til et spændende 2011, der venter derude, og håber at se rigtig mange af jer både i butikken og på nettet eller bare det ene sted.

Kom endelig med kommentarer til disse blog-indlæg, søg os på Facebook, eller send os en twitter på hoekeren.

Glædelig jul og rigtig godt nytår til alle.

Høkeren og hans kone
www.tibberuphoekeren.dk