lørdag den 18. januar 2014

Vedligeholdelse af bakelit dørgreb, håndtag, knopper etc.

I dag har vi nok haft 4-5 kunder i butikken, der alle har spurgt til hvordan de kan vedligeholde deres bakelit greb, knopper etc. Eller hvorfor deres bakelit var så kedelig mat og "grå" at se på.

Så mon ikke der er nok flere af jer, der står med samme udfordring?

Vi har en del produkter i bakelit, da vi synes det er et super flot materiale.

Bakelit er forløberen for plastik, og består i al sin enkelhed af træmel, farvestof (pigment) og linolie. Alle 3 dele blandes sammen og hældes i en form og bages i en ovn. Det var en belgier ved navn Leo Hendrik Baekeland. Derfor navnet bakelit. Måske har du hørt om Carlite - det er også bakelit, bare fremstillet af Carl Rasmussen, som valgte at kalde det Carlite.

Bakelit er på samme tid et meget stærkt og skrøbeligt materiale. Det tåler en utrolig belastning; men det mindste stød el. lign. kan forårsage revner og skår.

Hvis din bakelit ser grå og mat ud, kan den meget let friskes op ved hjælp af lidt linolie på en klud. Man kan endog polere bakelitten op, så den fremstår ligeså flot som ibenholt. Man kan sagtens sætte en polerpude på boremaskinen og bruge denne til at pudse op med.

Du finder vores bakelit Zeppelin greb her

Vores bakelit knopper finder du her

Vores hængelampe i bakelit

Vores bakelit lampefødder

Resten af billederne er bare eksempler på hvad du evt. vil kunne finde i bakelit.





 

tirsdag den 7. januar 2014

Sæbebehandling af gulve - hvorfor og hvordan?

Noget af det vi får rigtig mange spørgsmål om både i butikken, på nettet og på telefonen er "Hvad skal jeg gøre ved mine gulve?".

Det kender vi naturligvis ikke svaret på, da vi ikke ved hvad du som kunde forventer. Mange kunder forventer et smukt ny-lagt gulv holder sig i 10 år uden slidmærker etc. efter at en familie på 4 + div. husdyr, fester, arrangementer og legeaftaler har brugt gulvet dagligt. Kan du høre hvordan det lyder? Så vidt vi ved, har vi endnu ikke lært at gå på væggene. Et gulv vil blive SLIDT uanset hvad du end gør. Det er et spørgsmål om hvordan sliddet og vedligeholdelsen skal være ...

Som udgangspunkt anbefaler vi altid lud/sæbebehandling, da det traditionelt er det vi altid har gjort her i Danmark, det er nemt, billigt og ufatteligt holdbart. Du får, når det er gjort rigtigt, en utrolig hård og MEGET slidstærk overflade. Men det kræver at der her er tale om et nyt eller ny slebet gulv.

Her har du hvordan du skal gøre, men - og det er et stort MEN, er dit gulv blevet ludbehandlet tidligere, skal du ikke ludbehandle igen, da du risikerer at gulvet bliver grønt, og det får du ALDRIG af igen.

Når gulvet er ludbehandlet er det vigtigt at træet mættes med sæbe, dette kan gøres med sæbespåner

Sæbespånerne  gør gulvet lysere med tiden, her kan du opnå en hurtigere effekt ved at tilsætte titanhvid til din sæbe,

Selve sæbebehandlingen foretages direkte efter at du har ludbehandlet dit gulv, og gulvet endnu ikke er taget i brug.

Du skal først afvaske gulvet for det overskydende lud (læs hvordan på vores lud), derefter skal du blande en tyk grød af sæbevand (læs opskriften på vores sæbespåner), denne skurer du gulvet med. Det er på den gammeldags måde, ned på knæ og i gang, det går ikke med en moppe, en plastskurerbørste eller andet, det bedste resultat opnår du ved at skurer med en gammeldags skurebørste med MEGET stive børster.

Dette skal du gøre 4-6 gange før du begynder at tage gulvet i brug.

Ved at ludbehandle og efterfølgende sæbebehandle sæbebehandle dit gulv opnår du et tyndt lag af kalksten på dit gulv - du kan ikke se eller føle det, det er et tyndt beskyttende lag, der går i forbindelse med dit gulv.

Når du først har gjort dette arbejde, får du et MEGET slidtstærkt gulv, og også et MEGET smukt gulv, som for vores familiens vedkommende har kunnet holde i mere end 20 år til 4 personer, 2 katte, en flæskesteg tabt på gulvet, og hvad der ellers hører sig til, når man er en travl familie, der går/løber ind og ud af huset hele tiden.

Det almindelig vedligehold af gulvet du netop har lud-/sæbebehandlet er almindelig gulvvask, her kan du godt bruge moppe, plastskurerbørste eller hvad du nu har. Vi anbefaler altid en meget fed sæbe til trægulve, da træet har det bedst med det, så derfor enten fortsætter du med sæbespånerne, nu i en meget tyndere opløsning eller også vores linoliesæbe.

NB! Trægulve har ikke godt at alt for varmt vand, det får tæet til at "rejse" sig, og det kommer til at tage imod for meget vand, derfor altid lunket vand, når du vasker gulv.

Tips! Ønsker du at gulvet skal fremstå mere hvidt kan du tilsætte titanhvid (pigment) til din sæbe, men først efter at du er færdig med at sæbebehandle dit gulv.

Opskrifterne finder du på vores produkter.