mandag den 26. september 2011

Kulturnat i Helsingør på fredag - kom og besøg Tibberup Høkeren - vi har åbent til kl. 22

Selvom tiden er knap har vi for første gang nogensinde valgt at deltage i Kulturnatten i Helsingør. I år bliver det på fredag den 30. september.

Butikken holder åbent som normalt denne fredag, men efter kl. 18.00 vil der foregå en række forskellige aktiviteter både inde i butikken og udenfor på Kirkepladsen lige ved siden af butikken.

Vi er sponsor for den lokale fægteklub Amleth og de kommer, og giver en demonstration af både klassisk og moderne fægtekunst. Voksne, børn og unge, kom og se den lidt anderledes sportsgren. Læs mere om Amleth fægteklub her

Det er lykkedes os at få en aftale i stand med en lille producent af traditionelt fransk arbejdstøj. Vi forventer at have det på hylderne i løbet af efteråret. Men på Kulturnatten vises det meste af kollektionen frem ved en "snig-premiere" for jer, der møder op.

Vi har indgået en aftale med en skærsliber, der kommer og gør dine køkkenknive, sakse og andet skæreværktøj skarpt som nyt igen. Husk dog at medbringe en kraftig pose, du kan bære dit køkkentøj hjem i efter endt behandling.

Udover det nævnte har butikken naturligvis åbent, og vi står klar til at fortælle jer om andre nyheder, der lanceres i løbet af efteråret og vinteren.

Kommer du forbi og siger Blog - har vi en lille overraskelse til dig.

Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 21.

Butikken holder åbent frem til kl. 22.

Vi glæder os til at kunne tage del i denne årlige event i Helsingør. Håber at se rigtig mange af jer i løbet af aftenen. Du kan altid følge os på Facebook/tibberup - her skriver vi løbende om hvad der sker lige nu i butikken.

Vi glæder os til at hilse på dig.