mandag den 22. december 2008

Funkis er på vej tilbage

Vi har pludselig fået adgang til en del varer, der alle har referencer til funkis tiden (eller Bauhaus arkitekturen), og hermed kan vi være til hjælp for alle jer, der bor i/ejer funkis huse. Vi kan med stor glæde fortælle jer, at det nu er muligt at skaffe følgende varer:

Div. små detaljer i bakelit - kun brun, men dog bakelit!
Her tænker vi på dørgreb, nøgleskilte, brevsprækker (brev indkast), ringetryk og små knopper til f.eks. forsats vinduer.

Knopper i krom/nikkel

Knager i krom/nikkel

Håndtag i krom/nikkel

Kroge i krom/nikkel

Der er derfor ingen grund til at give op, når man søger bygningsdetaljer fra 30'er og 40'erne, vi kan helt sikkert hjælpe dig med at komme videre med projekterne.

Tjek hjemmesiden for alt hvad der har med funkis at gøre - vi har mange detaljer.



mandag den 1. december 2008

Julerierne er kommet!

Så blev butikken pyntet op til jul. Vi har forsøgt at holde det som altid i vores bedstforældres stil. Søger du inspiration til en gammeldags jul og dens pynt, så kig ind. Vi har alt fra klippeark til hjemmelavede filt hjerter.

Det underlige ved dette års pynt er dog, at julemandens hjælpenisser må have været på spil, for vores juletræ er blevet pyntet med hvide elge - det er jo ikke ligefrem en dansk tradition, så mon ikke de har troet at de har været i Sverige - eller? Ved samme lejlighed er træet også blevet pyntet med Dannebrogsflag ligesom vores bedsteforældre gjorde. Altså vi er lettere forvirret!

Men for at få en lille julespøg ud af det hele håber vi, at I har lyst til at kigge forbi her i december og hilse på og se vores pyntet juletræ. Det vil være en stor hjælp at få talt alle disse hvide elge. De der svarer rigtigt deltager i en lille julekonkurrence. Vi trækker lod blandt de rigtige svar den 23. december.

Kig ind til os og se vores nye flotte jule smykket butik.

Vi glæder os til at se jer!

Høkeren og hans kone

torsdag den 20. november 2008

Så er vi kommet til væggene

Nu skal væggene males. Først bliver alle paneler malet med shellak for at knaster ikke senere skal slå igennem. Når det er tørt skal Mogens male med farven der skal være i bunden af hans effektmaling. Mogens vil gerne skabe noget dybde, så oven på den lyse gule farve han lægger i bunden kommer en mørkere umbra som giver spil og dybde.

Når han har malet med effektmalingen et par gange skulle der gerne ende med at se ud som om butikken aldrig har set andet. Når malingen på panelerne er færdig malet, skal vi endelig til at tapesere.

Giver dette dig en lyst til at kigge med er du altid velkommen til at kigge forbi og se processen under dens gang. Der er altid et fif eller flere man kan lære.

Vi glæder os til at se dig.

Høkeren og hans kone

tirsdag den 11. november 2008

Nu begynder Mogens at male

Nu er loftet helt færdigt og rigtig flot!

En hel del af væggene har fået schellak, hvilket er nødvendigt for at sikre at harpiksen fra træet ikke trænger gennem malingen, når vi kommer så langt.

Næste trin er at give væggene første gang lasur - en tynd maling som man kan se igennem. Her maler vi 3-4 gange for at få en mere dybde i malingen, og så har man mulighed for at lege med farver på en helt anden måde end ved traditionel maling.

Mange har brugt lasur teknikken til møbler for at få møblerne til at se ældre ud, så der er faktisk en masse at lære, hvis man har lyst. Det kræver bare at du kigger forbi Mogens i butikken og lure ham tekniken af.

Kig endelig forbi og kom med dine kommentarer.

Høkerens kone

fredag den 7. november 2008

Så fik vi lys!

Nu er der sørme også kommet lys i butikken, så nu kan alle I kunder se vores varer. Samtidig præsentere vi vores nye afbrydere på det danske marked. Vores afbrydere er af porcelæn, produceret i Tyskland af den gamle fabrik Berger med hjælp fra porcelænsfabrikken Rosenthal. De er rigtig flotte og fåes både i sort og hvid procelæn. Selvom kontakter og afbrydere er fremstillet funiks/bauhaus stil findes der både moderne EDB-stik, TV/radio, telefonstik, dæmpere og flere trins afbrydere. Kort sagt, der er tænkt på det hele. Kom og se selv!

Vi har nu været i butikken i en lille uge, og er rigtig glade for modtagelsen, vi har fået. Der har stået rigtig mange mennesker og trykket næsen flad mod ruden, nu håber vi bare, at I også tør komme indenfor!

Butikken mangler fortsat maling (den ligner en svensk badstue!), men det begynder Mogens på i næste uge, så hvis du kunne være interesseret i at lære og se noget om hvordan man maler med lasur, bygger forskellige malingslag op og slut anstrygere, kunne det være at du skulle slå et smut forbi og få en snak med Mogens. Dette gælder også for jer der overvejer at male eller dekorer møbler, ofte skal der ikke så meget til for at få en stor effekt.

Vi håber, I har lyst til at kigge forbi og få inspiration, vi har gjort vores for at I kunder, har bedre plads og kan overskue vores mange varer.

De bedste efterårshilsner

Høkerens Kone

søndag den 2. november 2008

Så er vi flyttet!

Nu er vi endelig flyttet i vores nye lokaler Sct. Anna Gade 4A!

Det har fyldt rigtig meget i vores hverdag de sidste par måneder. Men nu håber vi, at der kommer noget mere ro på, og at vi kan få butikken til at blive lige så hyggelig som den gamle.

Vi vil gerne takke alle de kunder, der kom forbi og hilste på i går, det var rigtig hyggeligt, og det varmer at folk har lagt mærke til at vi har knoklet i lokalet og at vi gør en indsats for at få det op at køre.

Nu handler det om at Mogens i løbet af den næste månedstid vil arbejde på at male og gøre lokalerne endnu flottere. Hvad der er helt sikkert er at butikken ikke bliver malet med hvid, men med alle mulige andre farver og med forskellige teknikker. Har du lyst, er du altid velkommen til at slå et smut forbi butikken, og se hvor langt han er kommet og lure nogle teknikker af.

Mogens vil rigtig gerne fortælle og forklare hvad han gør og vise hvordan man kan brug de forskellige teknikker både væggen og møbler.

Kig endelig forbi og se hvor langt han er kommet.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig.

Skriv gerne et indlæg på siden her, hvis du mener der er behov for det.

Vi ses!

Nanna (Høkerens kone)

onsdag den 22. oktober 2008

Nye dejlige lokaler!

Så er der ikke så længe til at vi tager vores nye dejlige butik i brug.

Da vi endnu ikke er færdige med istandsættelsen vil man i løbet af november kunne se hvordan Mogens arbejder med vores forskellige produkter og bruger forskellige teknikker.

Kig endelig forbi og få en snak om vores produkter og hvordan du kan bruge dem.

Mogens vil arbejde med vores linoliemaling, tapet og tempera maling. Han vil i løbet af november måned male væggene med lasur (flere lag tynd maling), samt møbler med linolie maling, og væggene vil blive tapeseret og malet med tempera.

Vi glæder os til at se jer i vores nye butik.

Høkeren og hans kone

torsdag den 18. september 2008

Velkommen til Høkerens blog!

Så har vi endelig fået oprettet en blog.

Her ønsker vi en dialog med vores eksiterende og forhåbentligt mange kommende kunder i vores butik.

Her vil I med tiden kunne få rigtig mange svar på spørgsmål omkring ældre huse og deres vedligehold, men der skal ikke herske nogen tvivl om at I altid vil opnå den bedste service i vores butik.

Vi glæder os til at lære jer alle at kende.

Høkeren og hans kone