søndag den 2. november 2008

Så er vi flyttet!

Nu er vi endelig flyttet i vores nye lokaler Sct. Anna Gade 4A!

Det har fyldt rigtig meget i vores hverdag de sidste par måneder. Men nu håber vi, at der kommer noget mere ro på, og at vi kan få butikken til at blive lige så hyggelig som den gamle.

Vi vil gerne takke alle de kunder, der kom forbi og hilste på i går, det var rigtig hyggeligt, og det varmer at folk har lagt mærke til at vi har knoklet i lokalet og at vi gør en indsats for at få det op at køre.

Nu handler det om at Mogens i løbet af den næste månedstid vil arbejde på at male og gøre lokalerne endnu flottere. Hvad der er helt sikkert er at butikken ikke bliver malet med hvid, men med alle mulige andre farver og med forskellige teknikker. Har du lyst, er du altid velkommen til at slå et smut forbi butikken, og se hvor langt han er kommet og lure nogle teknikker af.

Mogens vil rigtig gerne fortælle og forklare hvad han gør og vise hvordan man kan brug de forskellige teknikker både væggen og møbler.

Kig endelig forbi og se hvor langt han er kommet.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig.

Skriv gerne et indlæg på siden her, hvis du mener der er behov for det.

Vi ses!

Nanna (Høkerens kone)

Ingen kommentarer: