mandag den 21. december 2009

God jul - og rigtig godt nytår

Først og fremmest - Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker for 2010 fra Tibberup Høkeren.

2009 går på held, og det har været et utroligt spændende år for os. Vi ser med spænding frem til 2010 og glæder os spændt på hvad der venter os. Ikke mindst er vi spændte på hvad I kunder synes om vores hjemmeside www.tibberuphoekeren.dk Vi får løbende nyheder ud på siden, så klik ind en gang i mellem og hold dig orienteret. Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på hjemmesiden.

Vi har sidste åbningsdag i år onsdag den 23. december fra kl. 11 til 17.

Vi åbner igen mandag den 4. januar 2010 kl. 11 til 16.

Fra januar bliver vores åbningstider således:

Mandag og onsdag kl. 11 til 16.

Torsdag og fredag kl. 11 til 18.

Lørdag kl. 10 til 15.

Tirsdag holder vi lukket.

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen i 2010.

Vi glæder os til at se dig.

De bedste nytårshilsner

Tibberup Høkeren
Sct. Anna Gade 4A
3000 Helsingør

Tlf. 4917 0424
www.tibberuphoekeren.dk

søndag den 22. november 2009

Julen nærmer sig!

Så er det allerede 1. søndag i advent næste søndag. Så nu er julen for alvor på vej.

Diverse julekalendre er allerede indkøbt her i huset, og næste uge går med at pynte op til jul i butikken, sådan så I kunder og vi, kan få en hyggelig december.

Vi har fundet nogle rigtig gode og anderledes gaveartikler til både små og store - hun og han køn, så mon ikke vi kan løse gaven, for selv den mest besværlige person? Vi har blandt andet fundet en rigtig flot baberkost, og har fået et lille sæbekogeri til at genoptage farfars opskrit på barbersæbe. Så nu tilbyder vi altså, det der skal til for at få en god og gammeldags babering! Hvem kan slå den?

Vi har i Sverige fundet nogle fantastiske lækre og total dejlige karklude i nogle flotte farver. Dem vil rigtig mange sætte pris på. De er fremstillet i økologiske materiale, og er antibaktielle - så der er ingen undskyldning for at få dejlige tekstiler i køkkenet.

Til ungerne har vi fundet de gammeldags klippeark til de hyggelige eftermiddage, hvor der skal klippes og klistres. Hvis drengene synes at flettede hjerter og små engle er for meget, så kan det være et ark med biler, soldater eller sjove dyr kunne motivere til at komme i gang med saksen?

Kort sagt butikken bliver fyldt med alle vores gaveartikler hele december, og forhåbentligt får I alle lyst til at kigge forbi og ønske glædelig jul.

Selvom det er for koldt og vådt til at male med linolie maling (udendørs) - man kan sagtens male indedøre, men tørretiden er dog lidt længere. Så selvom det hele nok går op i jul og nisser. Så har vi stadigvæk vores almindelige sortiment klar i butikken. Er det planen at julen skal bruges på større indedørs projekter, så kan vi sagtens hjælpe dig. Husk spørg altid efter det du søger, også selvom du ikke umiddelbart kan se det i butikken.

Nye åbningstider:

Vi har nu valgt at holde butikken lukket om tirsdagen. Derfor er vores åbningstider

Mandag og onsdag kl. 11-17

Torsdag og fredag kl. 11-18

Lørdag kl. 10-15

Fra mandag den 7. december holder vi åbent ALLE dage frem til den 23. december.
Så alle kan nå at få handlet deres juleindkøb.

I perioden 7. til 23. december til vores åbningstider være:

Mandag til onsdag kl. 11-17

Torsdag og fredag kl. 11-18

Lørdag kl. 10-15

Søndag kl. 12-15

Husk skal vi sende varer til dig skal vi have din bestilling senest den 18. december. Du kan altid bestille på www.tibberuphoekeren.dk

Rigtig glædelige jul til jer alle - og de bedste ønsker for 2010.

Husk når du kommer i butikken så bed om vores 2010 kalender, den er praktisk og passer lige til lommen.

De bedste hilsner og juleønsker fra

Mogens og Nanna

www.tibberuphoekeren.dk

mandag den 19. oktober 2009

Så er vi endelig live!

Så gik efterårsferien - og hvilket vejr vi var heldige at få!

Høkeren er live!

Så kom vores nye webshop i cyberspace. Vi håber, at I bliver glade for den, og I må endelig komme med kommentarer. Uden jeres hjælp bliver vi aldrig bedre!

Her til at starte med kan I se og købe alle vores dejlige dørgreb. Vi har som altid gjort det således at det er jer som kunder, der bestemmer hvordan jeres dørgreb skal se ud, det vil sige, at alle dele kan bestille for sig. Man skal derfor ikke købe nøgleskilte, hvis man hellere vil have langskilt. Ligesom man kan købe eet langskilt til den ene side af døren og et nøgleskilt til den anden side af døren. Det er helt op til dig.

Det er vores mening at vi løbende får flere og flere produktgrupper ud på nettet, men vi står midt i det kæmpe arbejde at få alle produkter fotograferet og beskrevet, således at I kunder kan se og læse hvad det er I køber.

Klik ind og kig www.tibberuphoekeren.dk Vi håber I kan lide det I ser og måske kan finde noget der kan bruges. Om ikke nu så måske lidt senere. Ønsker I vores nyhedsbrev skal I blot tilmelde jer på forsiden af hjemmesiden, så går resten af sig selv. Tjek www.tibberuphoekeren.dk

Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til Tibberup Høkeren på nettet.

God fornøjelse.

Høkeren og hans kone

onsdag den 23. september 2009

Blogget i et årstid

Så har denne blog kørt i godt et år. Vi har ikke skrevet specielt reglemæssigt, men det lader til at I er en del der har fulgt med i vores gøren og laden det sidste års tid. Nu kan det også ses! Vi er endelig blevet færdige med butikken, og den er bare blevet så flot, og I kunder kan virkelig se vores store udvalg - så kig endelig forbi.

Nu skal bloggen så handle om det som I kunder kunne tænke jer at få noget mere information omkring, og hvad er lige det? Kom gerne med spørgsmål og så må vi se om vi kan finde nogle svar til jer.

Lige nu er vi faktisk gået ind i vinter halvåret - det var jævndøgn for 2 dage siden, så det er ved at være sidste udkald for de opgaver du skal have løst i år. Derfor se nu at komme i gang. Men hele vinteren kan jo passende bruges på alle indendørs projekterne, så det handler bare om at have ideerne og modet til at få nogle farver indendørs! Det kan bare ikke være rigtigt at det eneste vi danskere kan finde ud af er at indrette os med hvid/hvidt og beige - det er da bare for kedeligt. Det er faktisk muligt at forlænge det dejlige sommerlys ved bare at male/tapesere væggene i en lys gul/gylden farve. Det er helt utroligt hvad farver betyder for vores velvære! Kom nu! Det værste der kunne ske er jo at man må male en gang mere ...

Vores største udfordring lige nu i både vores hjem og i butikken - vi har ingen hvide flader hvor vi kan vise jer kunder hvordan vores hvide maling ser ud, men det skal vi nok også få løst! Men det siger bare lidt om hvordan vi har arbejdet med farver.

Vi glæder os til et lysende efterår, og lige pludselig skal vi i gang med juleforberedelserne.

Nyd det dejlige efterårsvejr!

mandag den 10. august 2009

Det var den sommer!

Så er ungernes sommerferie slut, og dermed kommer hverdagen stormende i fuld fart. Det er nu meget rart efter vores hektiske sommer.

Aldrig har vi haft så travlt i butikken, som vi har haft det i juli måned. Tak for det allesammen! Det er vi rigtig glade for. Det lader til at vi har ramt noget rigtigt, og at vi formår at dække et behov som mange af jer har. Som flere af jer har konstateret kommer vi langt omkring for at finde varer til jer, og det kan altså godt tage lidt tid.

Lige nu kigger vi efter julegave ideer, som vi kan præsentere i butikken i det sene efterår. Vi tror, vi har fundet lidt godbidder, men nu ser vi om I også synes om tingene. Det finder vi hurtigt ud af når varerne kommer ...

Lige nu har vi påbegyndt malingen af den sidste væg i butikken. Vi håber, at vi kan tapesere det sidste her i slutningen af august, og så kan vi pludselig lægge fliserne på gulvet - nej hvor vi glæder os. Det bliver bare så flot.

Når alt det store er gjort færdigt, skal døren have en omgang - den skal ikke være rød men mørkegrå. Vores store udstillingsplads til lamper skal have en omgang med farve og fliser - og så er der kun vores møbler tilbage. Dem håber vi, at nå i løbet af vinteren. Nu ser vi hvordan det går.

I mens vi har knoklet i butikken om dagen, har vi arbejdet sten hårdt på at få en webshop op at køre om aftenen. Det ser endelig ud til, at det vil lykkedes for os at finde en form, som vi er tilfredse med. Glæd dig, der sker snart ting og sager.

Hvis du vil opdateres på hjemmesiden, og hvornår vi lægger dem om som webshop, skriv en mail til os på info@tibberuphoekeren.dk, hvor du i emnefeltet skriver nyhedsbrev. Så sender vi dig en kort mail med link, så snart den er klar til at blive offentliggjort. Det kommer under ingen omstændigheder til at vare så længe, som det allerede har gjort.

Nu handler det om at nyde de sidste sommeraftener vi får i år, der kommer nok ikke så mange flere. Der har heldigvis været en hel del af dem i år. Vi har nydt dem i fulde drag.

Rigtig god sensommer her til sidst, håber at se jer i Helsingør i den nærmeste fremtid.

Høkeren og hans kone

http://www.tibberuphoekeren.dk/

onsdag den 15. juli 2009

Sommerferie!

Så kom sommer endelig også til os i Helsingør.

Vi holder butikken lukket fra fredag den 24. juli til og med onsdag den 29. juli. Det betyder, at vi er væk begge dage inklusive. Men vi åbner igen torsdag den 30. juli kl. 11:30.

Vi når desværre ikke at blive helt færdige med butikken, inden vi lukker ned for sommeren, men nu mangler der heldigvis ikke så meget mere, så lad os håbe, at vi kan blive færdige i løbet af august. Det kunne være rigtig godt, hvis du som kunde endelig kan opleve vores fantastiske butik.

Vi er blevet rigtig glade for Sct. Anna gade, og vi kunne ikke ønske os en bedre start, end den vi har fået i vores nye store butik. Har du ikke været forbi endnu, har du virkelig en oplevelse tilgode ...

Vi ønsker alle jer kunder en rigtig god sommer, og håber at se dig i butikken i nær fremtid.

God sommer til alle!

Høkeren og hans kone

onsdag den 1. juli 2009

Vi holder åbent det meste af sommeren

Nu er det ferietid - og det skal jo nydes.

Vi nyder sommerens dejlige vejr alt hvad vi kan. Vi har dog valgt i år ikke at lukke butikker i mere end en dag af gangen, så hvis du skal handle hos Tibberup Høkeren i løbet af juli måned, så kunne det være en ide at ringe og lige tjekke om vi har åbent. Det vil jo være ærgeligt at køre forgæves.

Du kan altid tjekke vores hjemmeside www.tibberuphoekeren.dk eller ringe 4917 0424, så får du klar besked.

Nyd sommeren - den forsvinder lige pludselig igen.

Høkeren og hans kone

ps. Vi knokler på vores web-shop, så indenfor den næste måneds tid, skulle der gerne ske store sager ...

fredag den 5. juni 2009

Sommeren er her!

Så blev det sommer i Danmark. Det er dejligt, og vi ser alle frem til det med glæde. Også selvom det i nogle tilfælde kræver noget mere arbejde af os. Det er jo faktisk en glæde at arbejde med ting og sager, som man siden hen kan nyde i op til flere år efter indsatsen!

1) Vinduer
Skal du i gang med vinduesprojekter i år, er det en rigtig god ide at tjekke Flemming Rasmussens bog "Gør det selv gamle vinduer", her får du rigtig mange gode tips og tricks til hvordan du skal gribe projektet an. Bogen kan købes hos os for 199,00 kr. Skriv en mail til os, så kan vi sende den til dig. info@tibberuphoekeren.dk

2) Slamfarve
Skal du i gang med at male facaden på dit hus, skur eller udhus - kunne slamfarve måske være en mulighed. Du kan evt. selv koge denne maling, det koster ikke en bondegård, og er et sjovt familie projekt at gå i gang med. Malingen består af bund og grund af vand, mel, jernvitriol og pigment. Du kan også købe den færdige maling hos os. Slamfarve kan du kun male med hvis facaden står som råt træ, eller hvis den har fået slamfarve før. Du kan altid kigge forbi butikken og rådføre dig inden du går i gang.

3) Støbegods
I år har vi været heldige at få kontakt til et lille støberi, der gerne vil hjælpe os med en masse småting. Det første vi har bedt dem om at gå i gang med er udluftningsventiler. De er bare blevet så flotte. Ved samme lejlighed kom de så lige med nogle rigtig pæne spæjld. som man kan bruge både inde og ude. Kig forbi os, så kan du selv se og føle, hvor flotte de er.

Nye tiltag for resten af året er at blive færdige med butikken. Salgslokalet er snart færdigt. og står som vi har ønsket det i 1920'er stil med farver og tapet. Vi håber, at I kunder vil finde det inspirerende med de rigtige omgivelser. Vi sælger selvfølgelige alle de produkter, vi har benyttet os af i butikken.

Vores netbutik venter nu på godkendelse hos PBS, så kan vi faktisk tage imod bestillinger direkte på nettet, og I kunder vil kunne betale direkte med kreditkort, det glæder vi os rigtig meget til.

Emalje ting: Vi har rigtig mange forespørgelser på en simpel og enkel toiletrulleholder. Det er ikke let at finde, men lige nu virker det som om, at vi måske kan hente hjælp hos et lille firma, der arbejder med emalje. Forhåbentligt får vi også fat i nogle kroge, og andre små ting.
Vi har faktisk fået emaljeskilte i sortimentet, så de kan nu ses i butikken. For jer der ikke kommer til Helsingør, er det de klassiske nummer skilte i blå med hvid skrift. Derudover laver producenten også Skagens varianten med hvid bund og rød skrift, grøn bund og hvid skrift samt hvid bund med sort skrift. Derudover kan han godt lave Gentofte modellen rund med sort bund og hvid skrift. Kig evt. på http://www.ramsign.dk/ så kan I selv se hvordan skiltene ser ud. Vi har forhandlernummer 4.

Ellers håber vi at se rigtig mange af jer i Helsingør i løbet af sommeren og rigtig god sommer til jer.

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren

søndag den 5. april 2009

God påske!

Nu har mange af os påskeferie, og det er jo altid dejligt - specielt med det fantastiske vejr vi har haft de sidste par dage.

For os har det altid været et dilemma med hensyn til hvornår og hvor længe vi skulle have butikken åben i disse tider med de mange helligedage.

I år har vi valgt at holde åbent mandag, tirsdag og onsdag (i den kommende uge) kl. 10 til 15 og igen lørdag kl. 10 til 15. Så må vi se, om I har tid og lyst til at kigge forbi butikken og få lidt inspiration til forårets og sommerens opgaver.

Vi har netop fået nogle sjove ting i støbegods hjem. Her er en fodrist, til når man kommer ind fra haven med jord på sko/støvler. En "nar" der fungerer som knage, fantastisk dekorativ på væggen. Og nogle utrolig søde dørstoppere til os der bor i huse med skæve dører eller gulve. Man kiler den ind under døren, hvorefter den forbliver åben til glæde for både børn og katte. Desuden har vi fået fat i en kopi af baggagehylden fra togene i gamle dage, den er fantastisk flot, men kræver lidt plads i højden i korridoren/entreen. Desuden har vi fundet en rigtig sød klapstol (i forzinket stål, bliver mere mat med tiden og olieret egetræssæde og ryglæn) til enten havestuen eller udenfor i solkrogen.

På lampe siden har vi fået nogle rigtig flotte væglamper, der kan bruges i vådrum, så det hele ikke behøver at være så kedeligt på badeværelset. Lampen kan kombineres med alverdens skærm løsninger. Jeg lover jer et billede næste gang jeg skriver.

I påskedagene begynder vi at tapesere i butikken, så efter påske vil butikken igen fremstå helt anderledes. Det kommer til at samle rummet meget mere at der pludselig kommer farver helt op til loftet på væggene. Vi glæder os rigtig meget til at komme igang, så bliver vi 2/3 færdige i det første rum.

Vi forventer også at kunne vise jer mere gulvbelægning, nu hvor vi har fået flere prøver på vores franske gulvfliser. Det bliver rigtig flot. Fordelene ved disse fliser er at de også kan bruges udendørs og i vinterstuen. De kan ikke beskrives, men skal ses - kig forbi og se selv!

Rigtig god påske til jer alle, vi glæder os til at se jer.

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren

onsdag den 18. februar 2009

Forår er på vej

Trods finanskrise og nedgang i detailhandlen må vi her hos Tibberup Høkeren, sige at vi er rigtig glade for den velkomst vi har fået af jer kunder i vores nye og større butik.

Vi er positivt overrasket og rigtig glade for alle jeres umiddelbarer reaktioner. Og vi er derfor endnu ikke færdige med at male og sætte i stand, der har simpelthen været alt for travlt - tak for det!

Vi er konstant på jagt efter nye varer til jer kritiske kunder, og der kommer nogle spændende nyheder her i løbet af foråret. Dels lamperne fra Tyskland, der gerne snart skulle dukke op. Vi er meget overrasket over jeres reaktioner på vores udvalg af lamper, og det har så bekræftet os i at der også må være behov for anderledes lamper fra 30-40'erne, og her kommer de tyske lamper virkelig til sin ret. Glæd jer til de er i butikken om en lille måneds tid - forhåbentligt!

Udover lamper har vi været ude og kigge på fliser og klinker. Vi har jo længe skrevet på hjemmesiden at vi har fliser og klinker i sortimentet, men vi har haft rigtig svært ved at finde stabile leverandører. Det håber vi er lykkedes nu. Vi håber meget omkring påske tid at have nogle spændende og super flotte klinker og franske fliser i butikken, så I kan komme forbi og få inspiration. Det er meningen at flere af disse skal kunne bruges udendørs, men det skal vi nok gøre mere opmærksom på, når vi ved noget mere fra leverandøren.

Ellers så udvider vi vores eksisterende sortiment med hyldeknægte i støbejern, flere knopper til skuffer og skabe. Vi har fået super flotte dørgreb i chrom og bakelit igen til jer der søger bygningsdetaljer fra 30-40'erne, og så har vi også været heldige at finde nogle nye dørhammere.

Der er derfor fortsat god grund til at kigge forbi i Helsingør.

Vi glæder os til at se dig.

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren

fredag den 16. januar 2009

Ny hjemmeside

Så er vi kommet igang med at kigge på vores nye hjemmeside. Herunder skal vi også beslutte en masse ting omkring funktionaliteter i vores web-shop. Men hvad kunne du som kunde tænke dig?

Du vil som kunde se billede af varen samt pris på varen og prisen for ekspedition og fragten. Men hvad kunne du som kunde ellers tænke dig? Har du evt. erfaringer med gode butikker, må du meget gerne sende os links, så vi kan lade os inspirere.

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

De bedste vinter hilsner
Tibberup Høkeren
Nanna

ps. Lamperne som vi har kigget på, lader desværre vente på sig, da leverandøren ikke helt kan holde, hvad han har lovet, men de skal nok komme i løbet af foråret.