fredag den 19. februar 2010

Badeværelsesudstyr

Vi knokler videre med hjemmesiden, og nu kan du finde vores flotte udvalg indenfor badeværelsesudstyr.

Vi har længe ledt med lys og lygte efter noget klassisk uden at være kedeligt udstyr. Det har ikke været let, men nu er det lykkedes. Det unikke ved serien er at det hele er produceret i smedejern og belagt med emalje. Det giver en rigtig flot finish, som du kan nyde i mange år frem i tiden. Designet er tidsløst, og vil passe ind i de fleste miljøer.

Du kan kigge på produkterne ved at klikke dig ind under isenkram. Du skal bare klikke her http://www.tibberuphoekeren.dk/butik.asp

Husk endelig at komme med ris og ros til hjemmesiden.

Vi knokler fortsat på at komme flere varer på til glæde for dig som kunde. Lur mig om ikke vi inden længe har endnu en kategori klar til dig.

De bedste hilsner

Høkeren og hans kone

torsdag den 4. februar 2010

Så kom el artiklerne endelig på hjemmesiden

Så skete det endelig. Vi fik siderne med vores el-artikler færdige, og nu ligger de ude i butikken.

Vi har glædet os rigtig meget til det her, så nu håber vi bare også at I synes det har været ventetiden værd.

Der er flere af vores klassiske lamper vi er eneforhandler af i Danmark, og det er vi meget stolte over. Desuden har vi flere eldele i porcelæn, som vi tager hjem fra sydeuropa, så her er vi også temmelig sikre på at være de eneste i Danmark, der har disse varer.

Er du blevet nysgerrig, så kig indenfor og se med dine egne øjne.

Vi glæder os til du kigger forbi også gerne i Helsingør. I butikken har vi nemlig også gjort ekstra meget ud af vores lamper i denne mørke og kolde tid.

Vi glæder os til du kigger forbi.

De bedste hilsner

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren

www.tibberuphoekeren.dk