fredag den 3. september 2010

Så blev det hverdag igen!

Lige pludselig er markerne høstet og sommeren er virkelig ved at gå på helt. Der er rigtig kommet efterår i luften.

Vi har haft en fantastisk sommer i butikken og på nettet - og 1000 tak for det. Vores netbutik har virkelig taget form, og det lader til at I kan lide den, og efter nogle begynder vanskeligheder fra vores side, lader det til at I også kan forstå den måde siden er bygget op. Oplever du som kunden, noget der er uhensigtsmæssigt på siden, hører vi gerne fra dig, kan vi bruge dine kommentarer, belønner vi dig med et gavekort til butikken.

Har du aldrig været i vores butik i Helsingør kan du med fordel købe Isabellas her i august. Vi har været så heldige at få en repotage fra butikken med et væld af meget flotte billeder (hvis vi selv må sige det).

Du kan også kigge på vores Facebookside, her kan du se alle billederne, og blive fan ved samme lejlighed.

Vi får heldigvis rigtig mange nye kunder fordi, I kunder, der allerede har handlet hos os, anbefaler os til andre, det er vi rigtig glade for og 1000 tak for hjælpen. Vi håber, vi kan leve op til de mange og høje forventninger I måtte have til os. Vi gør i alle tilfælde alt hvad vi kan for at det skal være tilfældet.

Husk endelig at give os ris eller ros for de oplevelser I måtte have haft i butikken eller her på nettet. I er meget velkomne til at gøre det med twitter. Vores navn på Twitter er hoekeren - det burde være til at huske. Du kan også følge os på Twitter her: http://twitter.com/hoekeren

Lidt nyheder på hjemmesiden er mange nye pigmenter. Det er der allerede mange af jer der er blevet glade for. Søger du specielle pigmenter skal du endelig skrive til os på info@tibberuphoekeren.dk, så skal vi forsøge at hjælpe dig, så godt vi kan.

Vi fik faktisk en udemærket kontakt i Holland, på vores sommertur derned i år. Det var rigtig spændende. Ved samme lejlighed fandt vi også nogle rigtig spændende lamper, som vi håber at kunne præsentere i løbet af efteråret, når mørket begynder at falde på for alvor.

Husk at du altid kan læse nyheder her, på vores hjemmeside, følge med på Facebook eller sende os en Twitter.

Glæder os til at se dig i butikken eller i netbutikken.

Høkeren og hans kone