søndag den 22. november 2009

Julen nærmer sig!

Så er det allerede 1. søndag i advent næste søndag. Så nu er julen for alvor på vej.

Diverse julekalendre er allerede indkøbt her i huset, og næste uge går med at pynte op til jul i butikken, sådan så I kunder og vi, kan få en hyggelig december.

Vi har fundet nogle rigtig gode og anderledes gaveartikler til både små og store - hun og han køn, så mon ikke vi kan løse gaven, for selv den mest besværlige person? Vi har blandt andet fundet en rigtig flot baberkost, og har fået et lille sæbekogeri til at genoptage farfars opskrit på barbersæbe. Så nu tilbyder vi altså, det der skal til for at få en god og gammeldags babering! Hvem kan slå den?

Vi har i Sverige fundet nogle fantastiske lækre og total dejlige karklude i nogle flotte farver. Dem vil rigtig mange sætte pris på. De er fremstillet i økologiske materiale, og er antibaktielle - så der er ingen undskyldning for at få dejlige tekstiler i køkkenet.

Til ungerne har vi fundet de gammeldags klippeark til de hyggelige eftermiddage, hvor der skal klippes og klistres. Hvis drengene synes at flettede hjerter og små engle er for meget, så kan det være et ark med biler, soldater eller sjove dyr kunne motivere til at komme i gang med saksen?

Kort sagt butikken bliver fyldt med alle vores gaveartikler hele december, og forhåbentligt får I alle lyst til at kigge forbi og ønske glædelig jul.

Selvom det er for koldt og vådt til at male med linolie maling (udendørs) - man kan sagtens male indedøre, men tørretiden er dog lidt længere. Så selvom det hele nok går op i jul og nisser. Så har vi stadigvæk vores almindelige sortiment klar i butikken. Er det planen at julen skal bruges på større indedørs projekter, så kan vi sagtens hjælpe dig. Husk spørg altid efter det du søger, også selvom du ikke umiddelbart kan se det i butikken.

Nye åbningstider:

Vi har nu valgt at holde butikken lukket om tirsdagen. Derfor er vores åbningstider

Mandag og onsdag kl. 11-17

Torsdag og fredag kl. 11-18

Lørdag kl. 10-15

Fra mandag den 7. december holder vi åbent ALLE dage frem til den 23. december.
Så alle kan nå at få handlet deres juleindkøb.

I perioden 7. til 23. december til vores åbningstider være:

Mandag til onsdag kl. 11-17

Torsdag og fredag kl. 11-18

Lørdag kl. 10-15

Søndag kl. 12-15

Husk skal vi sende varer til dig skal vi have din bestilling senest den 18. december. Du kan altid bestille på www.tibberuphoekeren.dk

Rigtig glædelige jul til jer alle - og de bedste ønsker for 2010.

Husk når du kommer i butikken så bed om vores 2010 kalender, den er praktisk og passer lige til lommen.

De bedste hilsner og juleønsker fra

Mogens og Nanna

www.tibberuphoekeren.dk

mandag den 19. oktober 2009

Så er vi endelig live!

Så gik efterårsferien - og hvilket vejr vi var heldige at få!

Høkeren er live!

Så kom vores nye webshop i cyberspace. Vi håber, at I bliver glade for den, og I må endelig komme med kommentarer. Uden jeres hjælp bliver vi aldrig bedre!

Her til at starte med kan I se og købe alle vores dejlige dørgreb. Vi har som altid gjort det således at det er jer som kunder, der bestemmer hvordan jeres dørgreb skal se ud, det vil sige, at alle dele kan bestille for sig. Man skal derfor ikke købe nøgleskilte, hvis man hellere vil have langskilt. Ligesom man kan købe eet langskilt til den ene side af døren og et nøgleskilt til den anden side af døren. Det er helt op til dig.

Det er vores mening at vi løbende får flere og flere produktgrupper ud på nettet, men vi står midt i det kæmpe arbejde at få alle produkter fotograferet og beskrevet, således at I kunder kan se og læse hvad det er I køber.

Klik ind og kig www.tibberuphoekeren.dk Vi håber I kan lide det I ser og måske kan finde noget der kan bruges. Om ikke nu så måske lidt senere. Ønsker I vores nyhedsbrev skal I blot tilmelde jer på forsiden af hjemmesiden, så går resten af sig selv. Tjek www.tibberuphoekeren.dk

Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til Tibberup Høkeren på nettet.

God fornøjelse.

Høkeren og hans kone

onsdag den 23. september 2009

Blogget i et årstid

Så har denne blog kørt i godt et år. Vi har ikke skrevet specielt reglemæssigt, men det lader til at I er en del der har fulgt med i vores gøren og laden det sidste års tid. Nu kan det også ses! Vi er endelig blevet færdige med butikken, og den er bare blevet så flot, og I kunder kan virkelig se vores store udvalg - så kig endelig forbi.

Nu skal bloggen så handle om det som I kunder kunne tænke jer at få noget mere information omkring, og hvad er lige det? Kom gerne med spørgsmål og så må vi se om vi kan finde nogle svar til jer.

Lige nu er vi faktisk gået ind i vinter halvåret - det var jævndøgn for 2 dage siden, så det er ved at være sidste udkald for de opgaver du skal have løst i år. Derfor se nu at komme i gang. Men hele vinteren kan jo passende bruges på alle indendørs projekterne, så det handler bare om at have ideerne og modet til at få nogle farver indendørs! Det kan bare ikke være rigtigt at det eneste vi danskere kan finde ud af er at indrette os med hvid/hvidt og beige - det er da bare for kedeligt. Det er faktisk muligt at forlænge det dejlige sommerlys ved bare at male/tapesere væggene i en lys gul/gylden farve. Det er helt utroligt hvad farver betyder for vores velvære! Kom nu! Det værste der kunne ske er jo at man må male en gang mere ...

Vores største udfordring lige nu i både vores hjem og i butikken - vi har ingen hvide flader hvor vi kan vise jer kunder hvordan vores hvide maling ser ud, men det skal vi nok også få løst! Men det siger bare lidt om hvordan vi har arbejdet med farver.

Vi glæder os til et lysende efterår, og lige pludselig skal vi i gang med juleforberedelserne.

Nyd det dejlige efterårsvejr!

mandag den 10. august 2009

Det var den sommer!

Så er ungernes sommerferie slut, og dermed kommer hverdagen stormende i fuld fart. Det er nu meget rart efter vores hektiske sommer.

Aldrig har vi haft så travlt i butikken, som vi har haft det i juli måned. Tak for det allesammen! Det er vi rigtig glade for. Det lader til at vi har ramt noget rigtigt, og at vi formår at dække et behov som mange af jer har. Som flere af jer har konstateret kommer vi langt omkring for at finde varer til jer, og det kan altså godt tage lidt tid.

Lige nu kigger vi efter julegave ideer, som vi kan præsentere i butikken i det sene efterår. Vi tror, vi har fundet lidt godbidder, men nu ser vi om I også synes om tingene. Det finder vi hurtigt ud af når varerne kommer ...

Lige nu har vi påbegyndt malingen af den sidste væg i butikken. Vi håber, at vi kan tapesere det sidste her i slutningen af august, og så kan vi pludselig lægge fliserne på gulvet - nej hvor vi glæder os. Det bliver bare så flot.

Når alt det store er gjort færdigt, skal døren have en omgang - den skal ikke være rød men mørkegrå. Vores store udstillingsplads til lamper skal have en omgang med farve og fliser - og så er der kun vores møbler tilbage. Dem håber vi, at nå i løbet af vinteren. Nu ser vi hvordan det går.

I mens vi har knoklet i butikken om dagen, har vi arbejdet sten hårdt på at få en webshop op at køre om aftenen. Det ser endelig ud til, at det vil lykkedes for os at finde en form, som vi er tilfredse med. Glæd dig, der sker snart ting og sager.

Hvis du vil opdateres på hjemmesiden, og hvornår vi lægger dem om som webshop, skriv en mail til os på info@tibberuphoekeren.dk, hvor du i emnefeltet skriver nyhedsbrev. Så sender vi dig en kort mail med link, så snart den er klar til at blive offentliggjort. Det kommer under ingen omstændigheder til at vare så længe, som det allerede har gjort.

Nu handler det om at nyde de sidste sommeraftener vi får i år, der kommer nok ikke så mange flere. Der har heldigvis været en hel del af dem i år. Vi har nydt dem i fulde drag.

Rigtig god sensommer her til sidst, håber at se jer i Helsingør i den nærmeste fremtid.

Høkeren og hans kone

http://www.tibberuphoekeren.dk/

onsdag den 15. juli 2009

Sommerferie!

Så kom sommer endelig også til os i Helsingør.

Vi holder butikken lukket fra fredag den 24. juli til og med onsdag den 29. juli. Det betyder, at vi er væk begge dage inklusive. Men vi åbner igen torsdag den 30. juli kl. 11:30.

Vi når desværre ikke at blive helt færdige med butikken, inden vi lukker ned for sommeren, men nu mangler der heldigvis ikke så meget mere, så lad os håbe, at vi kan blive færdige i løbet af august. Det kunne være rigtig godt, hvis du som kunde endelig kan opleve vores fantastiske butik.

Vi er blevet rigtig glade for Sct. Anna gade, og vi kunne ikke ønske os en bedre start, end den vi har fået i vores nye store butik. Har du ikke været forbi endnu, har du virkelig en oplevelse tilgode ...

Vi ønsker alle jer kunder en rigtig god sommer, og håber at se dig i butikken i nær fremtid.

God sommer til alle!

Høkeren og hans kone

onsdag den 1. juli 2009

Vi holder åbent det meste af sommeren

Nu er det ferietid - og det skal jo nydes.

Vi nyder sommerens dejlige vejr alt hvad vi kan. Vi har dog valgt i år ikke at lukke butikker i mere end en dag af gangen, så hvis du skal handle hos Tibberup Høkeren i løbet af juli måned, så kunne det være en ide at ringe og lige tjekke om vi har åbent. Det vil jo være ærgeligt at køre forgæves.

Du kan altid tjekke vores hjemmeside www.tibberuphoekeren.dk eller ringe 4917 0424, så får du klar besked.

Nyd sommeren - den forsvinder lige pludselig igen.

Høkeren og hans kone

ps. Vi knokler på vores web-shop, så indenfor den næste måneds tid, skulle der gerne ske store sager ...

fredag den 5. juni 2009

Sommeren er her!

Så blev det sommer i Danmark. Det er dejligt, og vi ser alle frem til det med glæde. Også selvom det i nogle tilfælde kræver noget mere arbejde af os. Det er jo faktisk en glæde at arbejde med ting og sager, som man siden hen kan nyde i op til flere år efter indsatsen!

1) Vinduer
Skal du i gang med vinduesprojekter i år, er det en rigtig god ide at tjekke Flemming Rasmussens bog "Gør det selv gamle vinduer", her får du rigtig mange gode tips og tricks til hvordan du skal gribe projektet an. Bogen kan købes hos os for 199,00 kr. Skriv en mail til os, så kan vi sende den til dig. info@tibberuphoekeren.dk

2) Slamfarve
Skal du i gang med at male facaden på dit hus, skur eller udhus - kunne slamfarve måske være en mulighed. Du kan evt. selv koge denne maling, det koster ikke en bondegård, og er et sjovt familie projekt at gå i gang med. Malingen består af bund og grund af vand, mel, jernvitriol og pigment. Du kan også købe den færdige maling hos os. Slamfarve kan du kun male med hvis facaden står som råt træ, eller hvis den har fået slamfarve før. Du kan altid kigge forbi butikken og rådføre dig inden du går i gang.

3) Støbegods
I år har vi været heldige at få kontakt til et lille støberi, der gerne vil hjælpe os med en masse småting. Det første vi har bedt dem om at gå i gang med er udluftningsventiler. De er bare blevet så flotte. Ved samme lejlighed kom de så lige med nogle rigtig pæne spæjld. som man kan bruge både inde og ude. Kig forbi os, så kan du selv se og føle, hvor flotte de er.

Nye tiltag for resten af året er at blive færdige med butikken. Salgslokalet er snart færdigt. og står som vi har ønsket det i 1920'er stil med farver og tapet. Vi håber, at I kunder vil finde det inspirerende med de rigtige omgivelser. Vi sælger selvfølgelige alle de produkter, vi har benyttet os af i butikken.

Vores netbutik venter nu på godkendelse hos PBS, så kan vi faktisk tage imod bestillinger direkte på nettet, og I kunder vil kunne betale direkte med kreditkort, det glæder vi os rigtig meget til.

Emalje ting: Vi har rigtig mange forespørgelser på en simpel og enkel toiletrulleholder. Det er ikke let at finde, men lige nu virker det som om, at vi måske kan hente hjælp hos et lille firma, der arbejder med emalje. Forhåbentligt får vi også fat i nogle kroge, og andre små ting.
Vi har faktisk fået emaljeskilte i sortimentet, så de kan nu ses i butikken. For jer der ikke kommer til Helsingør, er det de klassiske nummer skilte i blå med hvid skrift. Derudover laver producenten også Skagens varianten med hvid bund og rød skrift, grøn bund og hvid skrift samt hvid bund med sort skrift. Derudover kan han godt lave Gentofte modellen rund med sort bund og hvid skrift. Kig evt. på http://www.ramsign.dk/ så kan I selv se hvordan skiltene ser ud. Vi har forhandlernummer 4.

Ellers håber vi at se rigtig mange af jer i Helsingør i løbet af sommeren og rigtig god sommer til jer.

Mogens og Nanna
Tibberup Høkeren