søndag den 13. februar 2011

Der er kommet endnu mere til ...

Vi arbejder sten hårdt på at få så mange af vores produkter som muligt ud på hjemmesiden, og i denne uge, blev det til en hel kategori mere ... Møbel- og skuffeknopper. Du finder både porcelæns-, metal og bruneret/patineret messing knopper i alle mulige størrelser.

Det har været lidt af et arbejde at få alle knopperne dels fotograferet, målt op og beskrevet, men nu er de ude, og du kan frit vælge mellem dem, der måtte passe bedst til dig og din møbel.

Vi er dog ikke færdige med møblebeslagene endnu, der er endnu mere i vente ... Vi er allerede i gang med næste portion, nemlig de klassiske møblebeslag til skrivebordet, chartoller og ældre skabe og skuffer, derfor have lidt tålmodighed med os, det skal nok komme ...

Vi er for øvrigt meget i tvivl. Vi har i butikken en del benbeslag og nøgleskilte i ben og perlemor, men det lader til at det allerede findes på nettet, så det har vi beslutte ikke at bruge så meget krudt på, men hvis det viser sig at I mener der er et behov for, så må I gerne lade os det vide ... Det samme gælder for små og lidt større hamborghængsler, dem man primært bruger til skabslåger, forsatsvinduer og andre indedørs låger, dem har vi også en del af, men det er ikke det der rykker helt vildt. Har du derfor et behov for disse varer, så skriv til os, så kan vi altid sende dig noget materiale.

Det var alt for nu - lige nu står den på vinterferie for hele familien, hvor butikken bliver shinet op, huset gjort rent og ungerne underholdt. Nyd ferien de af jer der har fri - I andre må nyde den mindre trafik på vejene ...

Høkeren og hans kone

ps. Husk os på facebook og twitter: Hoekeren

Ingen kommentarer: