søndag den 6. februar 2011

Hjemmesiden bliver kun større ...

Hold da helt op hvor tiden da bare går ... Lige pludselig er vi midt i februar, og vinteren er heldigvis snart halvvejs - jeg tror, vi allesammen sukker efter, at den godt snart må være ved vejs ende.

Vi har dog ligesom altid, haft travlt de mørke vintereftermiddage, og har derfor nu haft mulighed for at lægge endnu flere nyheder ud til jer, som bruger vores netbutik.

Nu kan I finde flere nye dørgreb, nye møbelgreb så som skuffeskåle, etiketrammer og vores mange bøjegreb til dører, skuffer og skabe. Der er altså kort sagt rigtig meget nyt at se på. Vi er stolte over at have nået så langt, og vinteren er som sagt ikke slut endnu.

Lige nu arbejder vi hårdt på at blive færdige med vores mange møbleknopper, her håber vi at kunne gøre siderne overskuelige for jer, for der findes bare så mange forskellige knopper, som kan bruges meget forskelligt.

Vi går også og tænker lidt på om I læsere og brugere af vores hjemmeside en gang i mellem har brug for at få tidsbestemt jeres huse/ejendomme. Ikke med hensyn til hvornår de er bygget og ombygget, for det fremgår jo af husets BBR-rapport - hvis du ikke har sådan en rapport på dit hus, har kommunen - og den kan du blot rekvirere helt gratis og uden videre.
Jeg tror faktisk, den findes tilgængelig på nettet under kommunernes hjemmesider.
Men har I brug for mere specifik tidstypiske beskrivelser af jeres huse? Vi synes nemlig godt det kan være lidt svært, når der er kommet ombygninger og tilbygninger til husene. For hvad skal man så regne med? Vi overvejer for øjeblikket om vi evt. skulle lave et "mini" leksikon over de mest tidstypiske karakteristiska fra de forskellige og mest typiske tidsperiode og byggestile, vi har her i Danmark.
Hvis det er noget du har gået og savnet, må du meget gerne skrive en kommentar til os, dels på hvad der er for oplysninger du søger, og hvordan du evt. kunne tænke dig, at bruge sådan et leksikon.
Det er et større arbejde vi skulle i gang med, men hvis der er behov for det, vil det nok også være det hele værd.

Lad os endelig høre hvad du synes ... Skriv blot et indlæg her på siden.

Ellers håber vi selvfølgelig på at I både har lyst til at følge med på vores Facebook side og skrive jer op til vores nyhedsbrev.

Vi kan blandt andet forstå at nogle af vores kunder er usikre på vores betalingssystem, fordi vi ikke bruger "hængelås" symbolet på vores betalingsside. Vi bruge en service der hedder Quickpay, og de skriver på den side hvor betalingen foregår, og du skriver dine DK kort oplysninger, at denne side er SSL krypteret, det betyder at der ikke kan hackes fra denne side og at dine oplysninger ikke kan blive tilgængelige for 3. mand. Der er altså ikke noget at være nervøs for.

For jer der kunne have interesse i det, arbejder vi lige nu på at få en aftale om at kunne modtage MasterCard som betaling. Det ser vi frem til, da vi også gerne vil kunne servicere de mange nysgerrige mulige kunder vi har i Norge og Sverige. I skal være meget velkomne til at bestille hos os, og nu altså også at kunne betale direkte på siden.

Vi vender tilbage, når aftalen om MasterCard er faldet helt på plads, og systemet kører. Skriv jer evt. op til nyhedsbrev eller følg med her, på Twitter, eller Facebook.

Butikken holder for øvrigt lukket i uge 7, hvor nogle skoler holder vinterferie. Det betyder at vi har lukket fra mandag den 14. til fredag den 18. februar. Planlægger du derfor et besøg hos Tibberup Høkeren i vinterferien uge 7, skal det altså ske om lørdagen.

Fortsat rigtig god vinter til jer alle ...

Høkeren

Ingen kommentarer: