torsdag den 30. oktober 2014

Hvor mange knager på en knagerække?


Ofte når kunder kigger på knager i butikken, komme diskussionen omkring hvor mange knager skal man bruge til en knagerække? Det kan være svært at svare på. 

  1. Skal knagerækken bruge til ungernes flyverdragter, overtøj og hoodies?
  2. Er det til når I får gæster, måske moster Oda i pels?
  3. Eller er det til viskestykker i køkkenet?

Knagerækker kan bruges og bliver brugt rigtig mange steder i boligen. 

Ad 1) Er det en knagerækker eller bare flere knager der skal bruges til ungerne og deres overtøj skal det være store knager og gerne med en hattekrog, så de let og hurtigt fanger hætten eller kraven på jakken så den kastes op ad væggen. 

Krogene må godt sidde tæt men alligevel med så meget luft at vådt overtøj ikke kommer til at hænge i lag. Derfor skal du nok beregne 15-20 cm mellem hver krog - mål evt. selv efter. Nogle familier har valgt at hænge krogene forskudt i 2 højder. Så kan de små hænge deres overtøj på de nederste og de større på de øverste knager. Man kan med fordel hænge de øverste knager/kroge så tøjet kommer til at hænge mellem de nederste knager. På den måde kommer der luft mellem overtøjet.



Ad 2) Hvis du skal sætte kroge/knager på en traditionel knagerække og den skal bruges til gæsterne i huset, kan det være en god ide at tænke på at nogle gæster måske kommer i frakker der skal hænges på bøjle. Brug derfor en bøjle for at måle afstanden mellem knagerne. Her vil du blive overrasket over for stor en afstand der skal være mellem krogene. Det er vigtigt at tunge frakker såsom pels eller kraftige uldfrakker hænger med luft omkring.



Ad 3) Hvis du skal bruge en knagerække i køkkenet eller på badeværelset skal du blot tænke på at de våde viskestrykker eller håndklæder kan hænge ud fra væggen og ikke dækker over hinanden, så luften kan cirkulere for at øge tørringen, og du hurtigere kan bruge tørre håndklæder og viskestykker. Hvor store krogene skal være afhænger helt af hvad de skal bære. Tynde viskestykker kræver mindre kroge end store tunge våde badehåndklæder. 

Skal du hænge badekåber og andet på bagsiden af døren i soveværelset, så vær opmærksom på at knagen bliver stor nok til at bære den kraftige badekåbe. 

Tænk over hvor store og tunge ting dine kroge og knager skal bære, så får du en funktionel knagerække til glæde for hele familien.


Ingen kommentarer: